For et par uger siden var hele verdens øjne rettede mod Christine Blasey Ford, da hun foran det amerikanske senats retsudvalg aflagde forklaring på, hvad der skete til en high schoolfest i 1982.
Her fortalte hun om sine anklager mod præsident Trumps kandidat til den magtfulde post som ny højesteretsdommer, Brett Kavanaugh. Hun fortalte, hvordan Kavanaugh forulempede hende og forsøgte at voldtage hende.
Det er ikke kun Ford, der har rettet anklager mod Kavanaugh. Kvinder fra Kavanaughs collegetid er også stået frem med anklager om seksuelle krænkelser.
Hvor psykologiprofessor Ford ved høringen fremstod behersket og rolig, måtte Kavanaugh kæmpe for at holde tårerne tilbage, og han endte endda med at råbe, da han afviste Fords anklager foran retsudvalget. Og rigtige mænd græder jo som bekendt ikke. Denne form for følelsesudbrud kunne være en vigtig brik i spillet om at være den mest troværdige part, skriver Bitch Magazine.
Et andet perspektiv leverer The Cut, der kalder Kavanaughs opførsel i vidneskranken som en master class i white entitlement.
Den amerikanske præsident gjorde med vanlig manglende sans for almindelig etikette grin med Ford allerede få dage efter høringen.
Trump brillerede også med sin sympati for de sande ofre for metoos heksejagt, nemlig mændene, der jo nu lige pludselig kan blive anklaget. Se Trevor Noahs solide gennemgang af denne offer-tankegang og genlæs Lindy Wests gamle essay Yes this is a witch hunt. I’m a witch and I’m hunting you.
Høringen gav anledning til en ny FBI-undersøgelse, der kun skulle undersøge anklagerne om seksuelle overgreb.
Undersøgelsen blev afleveret torsdag i sidste uge, og lørdag blev Kavanaugh valgt som højesteretsdommer med en meget snævert flertal (51-48).
Sagen har fået meget stor bevågenhed og udløst store protester. Dels fordi valget af Kavanaugh som dommer vil gøre USA’s magtfulde højesteret endnu mere højreorienteret. Og dels fordi sagen endnu engang viser magtelitens foragt for kvinder.
