home LinkedIn Facebook Twitter Instagram medium search

Det startede så godt. Endelig kunne fortielserne vie for fortællinger om gamle overgreb, da #Metoo brød frem i kølvandet på afsløringerne af Harvey Weinstein i oktober 2017. Sociale medier blev brugt til at fortælle om de begivenheder, som kvinder aldrig tidligere havde haft modet til. Om overgreb, voldtægter og mildt sagt upassende opførsel fra mænd i høje positioner. I USA rystede taburetterne under mænd i blandt andet underholdningsbranchen og blandt andre Kevin Spacey måtte gå fra store produktioner.

Men i dag et år senere er det som om fokus er skiftet. Det er ikke længere kvinderne, der har været ofre for overgreb eller forulempelser, der er i fokus. Nu er det mændene, der er de sande ofre for #Metoo. Det er mændene, der får deres taletid i medierne til at gå med at udbrede sig om, hvor hårdt det er at blive anklaget, og hvordan den slags anklager ødelægger en mands liv.

Det er hårdt at være mand

Herhjemme satte Politiken i efteråret 2017 fokus på, hvordan kulturen på filmselskabet Zentropa var præget af ydmygelser, forulempelser og andre ubehageligheder med den tidligere direktør Peter Aalbæk som en central figur bag. Aalbæk valgte herefter at holde sig væk fra Zentropa, men et par måneder efter var han tilbage igen.
Senere fik Aalbæk taletid af Radio24syv, hvor han talte om, at der ulmer en vrede blandt mænd, fordi mænd bliver undertrykt af kvinder.
Vi har også skulle høre på Hans Bonde, der gerne så, at ‘bagateller’ såsom at blive rørt på låret, ikke burde anses som noget, man kan blive krænket over.
Og sidst, men bestemt ikke mindst handlede #Metoo snakken fra René Fredensborg på P1 ikke om de overgreb, der ligger bag #Metoo, men om, at #Metoo eksisterer fordi vi har for lidt at tale om.

Ingen danske mænd, udover Aalbæk, blev anklaget offentligt og ingen er blevet dømt. Umiddelbart tyder det ikke på massevis af ødelagte, danske mandeliv.

Et ægte backlash

I USA har de stadig en præsident, som har talrige anklager om seksuelle overgreb bag sig. De har lige fået en højesteretsdommer, som også har en håndfuld anklager bag sig. Og komikeren CK Louis, der blev anklaget for at mastubere foran flere kvinder, er netop begyndt at optræde igen.

Der er ingen tvivl om, at #Metoo har haft en afgørende betydning for at forstå forbindelsen mellem magt og seksuelt misbrug. Takket være #Metoo har vi det seneste år åbent og offentligt kunne tale om det seksuelle misbrug, som magtfulde mænd har stået bag. Men det håb, som #Metoo indgav er ikke blevet forløst.

Herhjemme er ingen blevet straffet, og i stedet bruger mange medier tid på at tale om, hvor hårdt det er at være mand i en #Metoo-æra. Et helt ægte og klassisk backlash.

Og nogle gange kan backlashet føles større end selve fremskridtet. I sin ganske fine status over #Metoo, citerer skribenten Jia Tolentino forfatteren Susan Faludi for: “[This sort of backlash is] … set off not by women’s achievement of full equality but by the increased possibility that they might win it. It is a preemptive strike that stops women long before they reach the finish line.”