fbpx home LinkedIn Facebook Twitter Instagram medium search

Gæstekurator Mads Harald Staugård 💄 Word Aids Day ✊ Jane Fonda anholdt til klimademo 🌍

Udgave #46 af #NOTALLMAILS

I udgaven #46 byder vi velkommen til en gæstekurator, der har udvalgt historierne i denne udgave: Mads Harald Staugård, der med sin aktivisme sætter fokus på de stigma, som desværre stadig er forbundet med at være hivpositiv. Vi vil gerne være bedre til at vise en mangfoldig feminisme. Og det gør vi bedst ved at invitere andre stemmer til at deltage og sætte deres præg på #NOTALLMAILS. 

Læs nyhedsbrevet her.

I Fokus: Judith Butler og balladen om kønnet anno 2019

Når en af kønsteoriens og tredjebølge-feminismens grundlæggere besøger Danmark, er #NOTALLMAILS naturligvis på pletten. På Heartland Festival i starten af juni talte filosoffen og sociologen Judith Butler om moderne kønsteori og den modbevægelse, som foregår lige nu.

Køn er noget vi gør

Judith Butler er bedst kendt som forfatter til bogen Gender Trouble (Kønsballade på dansk, red.), hvor Butler argumenterede for, at køn konstrueres gennem det sociale.
Butler argumenterer for, at ens kønsidentitet bliver formet gennem kulturelle normer og forventninger fra samfundet. Fx om, hvordan man er en ’rigtig kvinde’ eller en ’rigtig mand’.

Butlers teorier om det performative køn, altså at køn er noget vi gør, frem for noget naturgivent, har været med til at bane vejen for større bevægelsesfrihed for non-binære, transpersoner eller personer med en ikke-heteronorm seksualitet.*

Kønsideologi og den højrenationale agenda

De seneste år er der imidlertid sket en modbevægelse mod den performative forståelse af køn, og dermed også retten til at leve på en anden måde end den heteronormative. I USA har abortmodstandere fået vind i sejlene i flere stater. I Brasilien vandt den misogyne og anti-LGBTQ+ Jair Bolsonaro præsidentvalget i 2018 efter en valgkampagne, hvor han aktivt gjorde brug af anti-feministisk og anti-kønsteoretisk retorik. Herhjemme har Liberal Alliance fået en formand, der i 2014 skrev, at kvinder biologisk set har behov for at være underdanige, og at mænd derfor egner sig bedre som ledere.

Modstandere af Butler bruger et selvopfundet, negativt ladet begreb, ’kønsideologi’. Her er en lille video, som illustrerer hvad det er, modstanderne af ‘kønsideologi’ siger om sagen (pas på blodtrykket):

Kigger man i historiebøgerne, er ‘kønsideologi’ et tomt, retorisk begreb, oprindeligt opfundet af den katolske kirke tilbage i 90’erne, da FN anerkendte personers seksuelle og reproduktive rettigheder.
Modstanderne argumenterer for, at tilhængere af socialkonstruktivistisk kønsteori vil ødelægge kernefamilien og vores samfund. De mener, at alle bør være tilfredse med det binære køn med dertilhørende feminine og maskuline kønsroller og heteronorm seksualitet.

Kønsteori er at udvide handlemulighederne

På Heartland forklarede Butler, at kønsteori ikke handler om omvendelse eller at flytte personer fra en heteronorm adfærd. Det handler om at øge bevidstheden om de mange forskellige kønsidentiteter, blandt dem som ikke genkender sig selv i det heteronormative.

Vi er nødt til at italesætte vores identitet, for at få anerkendelse og frihed. Det eneste som ødelægges, er idéen om, at der kun findes én måde at bygge et samfund og en familie på. Husk desuden, at der er flere leveformer end familie og parforhold. Man kan godt have bæredygtige relationer uden for disse to kategorier,” sagde Butler.

Jo flere identitetsformer som italesættes, jo flere mennesker kan se sig selv indgå i det fælles normale.

Så hvad byder fremtiden på?

Ifølge Butler er hele idéen om køns- og identitetspolitik, hvor en gruppe, der deler køn, seksuel overbevisning eller lignende, forsøger at overtage magten, noget sludder.

Kønsideologi er en fantasme. De interne diskussioner i de feministiske kredse viser jo tydeligt, at der ikke findes én måde at tale om eller forske i køn på,” sagde hun.

Derfor mener Butler også, at det er vigtigt at bilægge interne stridigheder. Frem for at gå til angreb på andre feminister, bør man være nysgerrig på hvor den anden henter sine argumenter fra.

Vi er nødt til at være smarte i vores argumenter. Der er nok, der gør modstand uden for LGBTQ+-fællesskabet. Vi skal ikke slås internt. Vi er nødt til at reframe vores teorier på en nemt forståelig måde,” sagde hun.

På trods af den megen snak om den nuværende modstand, afsluttede Butler sin tale på en lidt mere positiv note – med stort bifald til følge:

Vi skal huske på, at vi har nydelse, håb, kærlighed, lyst og fantasi på vores side. Så i sidste ende skal vi nok vinde.”

* Har du brug for en guide til de mange forskellige udtryk der findes inden for socialkonstruktivistisk kønsteori og intersektionel feministisk teori? Så tjek fx: En feminists bekendelser’s ordbog på FacebookLGBT’s ordbog)

Indlægget er skrevet med udgangspunkt i Judith Butlers samtale med Lotte Folke på Heartland Festival d. 1. juni. #NOTALLMAILS havde modtaget en presseakkreditering til festivalen.

Foto: Jonatan Nothlev/Heartland

I fokus: Abort i USA

En ren orkan af anti-abortlovgivning omvælter liv stat efter stat i Amerika. Lovforslagene bliver omtalt som ‘heartbeat-bills’, da de ofte indebærer en holdning til, at et foster ikke bør aborteres, når der kan findes et hjerteslag (et udtryk som bunder i en forsimplet forståelse af, hvordan et foster gror). Ifølge lovforslagene bedømmes det til at være efter cirka 6-8 uger. Det betyder, at en abort i mange tilfælde vil være en umulighed, allerede før du ved, at du er gravid – læger tæller nemlig ikke fra du reelt er blevet gravid, men fra din sidste menstruation, ofte 2 uger før ægget er blevet befrugtet. Ifølge heartbeat-bills kan du altså risikere at være forbi abortgrænsen, hvis din menstruation er så lidt som 2 uger for sent på den.

Alabama, Missouri, Mississippi, Georgia, Ohio og Kentucky er alle stater der, indenfor de sidste par måneder, har stræbt efter at indføre heartbeat-bills. Selvom lovforslagene er blevet vedtaget, er mange af dem, hvad der omtales som ‘trigger laws’. Det betyder, at de først vil træde i kraft under bestemte omstændigheder.

Spontan abort også forbudt

Alligevel vedtager (primært ældre, hvide mænd) lystigt flere og flere trigger laws og begrænsninger, når det kommer til kvinders, transkønnede og non-binæres helbred. Og nogle trigger laws er så langt ude, at det bliver helt grotesk. Er du fx så uheldig at abortere spontant, hvilket sker helt naturligt i 10-15 % af alle graviditeter, kan du risikere at blive dømt for mord og ende i fængsel, hvis loven træder i kraft i Georgia. Et lovforslag i Texas ville have gjort det muligt at blive idømt dødsstraf for en abort.

Tænker du, at du da bare kan hoppe over statsgrænsen til en stat, hvor abort er lovligt – ja, så tager du fejl, for Georgia, og mange af de andres stater, har også inkluderet i trigger lovene, at du kan dømmes selv, hvis du krydser statsgrænser.

Trump har for nylig blokeret finansiel støtte til organisationer eller klinikker, der så meget som nævner abort som en mulighed. Republikanere vedtager love, der gør det sværere og sværere for klinikker, der tilbyder abort at holde åbent, og for patienter, der ønsker en abort, rent faktisk at få en på grund af begrænsninger på åbningstider, ultralydsscanning, venteperioder, rådgivning, osv..

Staterne kan imidlertid ikke gøre det fuldstændigt ulovligt at få en abort på nuværende tidspunkt på grund af Roe v. Wade-sagen, men muligheden hænger som en truende sky over kvinder, transpersoners og non-binæres hoveder.

Roe v. Wade?

Roe v. Wade var en sag, der nåede helt til den amerikanske højestret i 1973. Sagen handlede, helt forenklet, om hvorvidt en kvindes ret til abort var en privatsag beskyttet under den amerikansk forfatning. Indtil da var abort ulovligt i mange stater under alle (eller meget begrænsede) omstændigheder.
Den amerikanske højesteret slog dengang fast, at at en kvinde havde ret til abort, afhængig af de individuelle staters lovgivning, men at staten under alle omstændigheder ikke kunne forbyde en abort i det første trimester af graviditeten.

Hvorfor skal det være så svært?

Over de sidste mange år, er det blevet sværere og sværere som kvinde, non-binær og transperson i Amerika, at tage vare på sit helbred og bestemme over sin egen krop (særligt transkønnede mænd bliver ofte gjort usynlige i debatten om abort).
Men hvorfor er USA pludselig blevet så anti-livmoder?

Selvom Trump ikke nødvendigvis er roden til alt ondt, så skyldes meget af den voksende anti-abortbevægelse, at han er blevet præsident. Og sideløbende med republikanske politikere, har han gjort alt, hvad han kan for at begrænse adgang til sundhedspleje for kvinder, non-binære og transpersoner.

Men hvad er det Trump og republikanerne forsøger at gøre med alle disse lovforslag? Hvis du husker tilbage til Roe v. Wade lidt længere oppe, så er hele ideen med trigger laws, at tvinge organisationer som Planned Parenthood til at lægge sag an mod staten. Med udnævnelsen af Brett Kavanaugh er den amerikanske højesteret nemlig overvejende republikansk. Og når et sagsanlæg hele vejen til højestretten, er der en chance for en omstødelse af Roe v. Wade. Derved vil stater have ret til at gøre abort ulovligt.

Men ulovliggørelse af abort betyder ikke, at de ikke finder sted. Det betyder derimod, at vi ender med en gentagelse af tiden før Roe v. Wade; at aborter vil finde sted under usikre forhold, af personer, der ikke har den rette uddannelse og med en skræmmende høj dødsrate eller domfældelse som resultat.

Og her er det “smarte” bag hele systemet, for mange trigger laws indebærer, at er du først blevet gravid, har fået en abort eller spontant aborteret (og overlevet, vel at mærke), og blevet dømt – ja, så mister du din stemmeret.
Når 1 ud af 4 amerikanske kvinder (og andre med en livmoder) ifølge statistikkerne får mindst en abort i løbet af deres liv, så er det pludselig en stor andel af den amerikanske befolkning, der mister deres politiske og demokratiske rettigheder.

Og så er vi tæt på at være landet i The Handmaid’s Tale.