Selvom vi her i år 2018 generelt er velinformerede fra videnskabens side om, hvordan vores krop fungerer, så findes der stadig sejlivede myter, der ikke har hold i virkeligheden. En af disse er jomfruhinden. Trods dét, at “jomfruhinden” ikke findes i virkeligheden og aldrig har gjort det, er den alligevel at finde på ministres skriveborde, til salg på nettet i både ægte og kunstige udgaver, og den er skyld i familiær splittelse – endda skyld i mord.
Alligevel kan man for ca 6000 kr. købe sig til en “rekonstruktion” af jomfruhinden hos flere danske gynækologer. På H. C. Andersen klinikken i København kan man få ”genetableret en bristet jomfruhinde”, så resultatet efter 4 uger ”vil være som fra naturen, der vil ikke kunne skelnes fra det oprindelige.” Man kan undres over, at det ikke falder i kategorien under falsk markedsføring.
Kønskrans og falsk “ærbødighed”
Fysiologisk set findes der nemlig ikke en hinde i kvindens skede. Derfor anbefalede to jordemødre tilbage i 2013 det mere anatomisk korrekte begreb kønskrans, til at beskrive den ofte doughnut-formede slimhinde, der sidder rundt langs kanten af skedevæggen. Kvinders indre udseende er dog lige så forskelligt som deres ydre, og det ændres med alderen. Kønskransen har derfor en meget forskellig udformning fra kvinde til kvinde, og bliver ofte mindre i løbet af barndommen. Enkelte kvinder fødes helt uden, hos andre når den kun delvist rundt, mens det kun er ca 1 ud af 1000 kvinder, der fødes med en fuldstændig hinde. En fuldstændig hinde betragtes som en misdannelse, og en operation er nødvendig, så menstruationsblod kan passere.
Det er stærkt problematisk, at så mange mennesker stadig tror, at jomfruhinden findes, da myterne omkring den er med til fastholde store dele af den kvindeundertrykkelse, der stadig ses på verdensplan. Kvinders ærbarhed har i forskellige perioder over det meste af verden været højt skattet. I dag findes stadig flere samfund og kulturer, hvor en piges jomfruelighed frem til bryllupsnatten er altafgørende for hendes “værdi” og ærbødighed. Beviset for, at hun er uberørt, er i mange tilfælde blod på lagnet efter bryllupsnatten. Dog er det ifølge videnskabelige undersøgelser under 50 % af kvinder, der rent faktisk bløder efter deres første samleje. Derfor har man de seneste år set et stigende salg af kunstige jomfruhinder, der skal sikre blod på bryllupsnatten. Det er estimeret, at der i Danmarks sælges omkring 500 kunstige jomfruhinder hvert år.
Mødomstest og æresdrab
Flere steder kræves der dog bevis for kvindens jomfruelighed inden et ægteskab kan komme på tale. Derfor er det flere steder almindelig praksis at få foretage en mødomstest af en praktiserende læge, der skriver under på, at kvinden er jomfru. En videnskabelig artikel fra 2017, der har gennemgået al forskning på området, konkluderer dog, at eksaminering af kønskransen ikke kan bruges til at vurdere, om en kvinde har haft samleje. Yderligere slår artiklen ned på, at undersøgelsen kan forårsage fysisk, psykisk og social skade på de undersøgte kvinder, og det konkluderes i undersøgelsen, at mødomstest bør forbydes.
Mødomstest er stadig brugt over hele verden f.eks. i den indonesiske hær, af afghanske myndigheder ved mistanke om sex før ægteskabet og i Sydafrika som et krav for at modtage et scholarship. Danske læger foretager også hvert år mødomstest på primært unge muslimske kvinder, og resultatet af testen er ofte altafgørende for de unge kvinder. Testene sætte lægerne i et svært etisk dilemma, hvor de enten skal foretage en uvidenskabelig test, eller sætte kvindernes ærbarhed på spil. Amnesty International har estimeret, at der hvert år begås over 5000 æresdrab på kvinder verden over og der er også enkelte danske eksempler. En del af disse æresdrab kan skyldes, at kvinderne ikke kan fremskaffe et underskrevet bevis på deres jomfruelighed.
#Stopjomfrumyten
Det tidligere danske folketingsmedlem Özlem Cekic har startet en kampagne, hvor hun i samarbejde med Copenhagen Film forsøger at punktere myten vha hashtagget #StopJomfruMyten. Derudover har de tre kvindelige danske ministre sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V), minister for udviklingssamarbejde Ulla Tørnæs (V) og ligestillingsminister Karen Ellemann (V) i marts 2018 sendt et fælles brev til FN’s sundhedsorganisation WHO med en appel om at gøre op med myten. Hvis det kan lykkes WHO at brede budskabet om at jomfruhinden ikke eksisterer, kan det være et lille skridt på vejen til at afhjælpe nogle af verdens mest undertryktekvinder.
