fbpx home LinkedIn Facebook Twitter Instagram medium search

Jomfruhinden Anno 2018

Selvom vi her i år 2018 generelt er velinformerede fra videnskabens side om, hvordan vores krop fungerer, så findes der stadig sejlivede myter, der ikke har hold i virkeligheden. En af disse er jomfruhinden. Trods dét, at “jomfruhinden” ikke findes i virkeligheden og aldrig har gjort det, er den alligevel at finde på ministres skriveborde, til salg på nettet i både ægte og kunstige udgaver, og den er skyld i familiær splittelse – endda skyld i mord.

Alligevel kan man for ca 6000 kr. købe sig til en “rekonstruktion” af jomfruhinden hos flere danske gynækologer. På H. C. Andersen klinikken i København kan man få ”genetableret en bristet jomfruhinde”, så resultatet efter 4 uger ”vil være som fra naturen, der vil ikke kunne skelnes fra det oprindelige.” Man kan undres over, at det ikke falder i kategorien under falsk markedsføring.

Kropspositivismens udvikling

I disse år rimer feminisme på kropsaktivisme, i mere end en bogstavelig forstand. Aldrig har der været et større fokus på vores krop og hvilket forhold vi har til den. Men er kropsaktivisme overhovedet noget nyt og hvad er årsagen til, at det fylder så meget i vores bevidsthed i dag?

Ideen om den ”ideelle” kvindekrop har ændret sig flere gange i løbet af historien. I lange perioder har kurver og bløde former været idealet og et tegn på rigdom og velstand. I 1950’erne og starten af 60’erne var det Marylin Monroes timeglasfigur og kurvede former, der prydede magasinernes forsider side om side med reklamer for vægtøgning, for at opnå glamourøse former.