2020 er året, hvor vi virkelig gerne vil nå meget længere ud. Vi har rygende travlt og vi vil gerne invitere DIG med på den rejse, som vi er på lige nu!
Så brænder du for feminisme og ligestilling?
Vil du have erfaring med at skrive nyheder og udgive feministiske nyhedsbreve?
Eller drømmer du om at skabe et feministisk fællesskab og bruge sociale medier til det?
Så bliv en del af #notallmails.
I sidste udgave før sommerferien får du guldkorn fra Judith Butler, du kan blive klogere på kønsforskningen i Danmark, læse om hunmus i forskningen og få en saltvandsindsprøjtning med gammel feministisk punk. Alt sammen i nr 40 af dit yndlingsnyhedsbrev.
Læs nyhedsbrevet her.
I dette nummer kan du blandt andet læse om et Oscar Wilde-tempel, om biased AI og om kvinder på det danske arbejdsmarked, og så stiller vi skarpt på et år med #metoo.
Det startede så godt. Endelig kunne fortielserne vie for fortællinger om gamle overgreb, da #Metoo brød frem i kølvandet på afsløringerne af Harvey Weinstein i oktober 2017. Sociale medier blev brugt til at fortælle om de begivenheder, som kvinder aldrig tidligere havde haft modet til. Om overgreb, voldtægter og mildt sagt upassende opførsel fra mænd i høje positioner. I USA rystede taburetterne under mænd i blandt andet underholdningsbranchen og blandt andre Kevin Spacey måtte gå fra store produktioner.
Men i dag et år senere er det som om fokus er skiftet. Det er ikke længere kvinderne, der har været ofre for overgreb eller forulempelser, der er i fokus. Nu er det mændene, der er de sande ofre for #Metoo. Det er mændene, der får deres taletid i medierne til at gå med at udbrede sig om, hvor hårdt det er at blive anklaget, og hvordan den slags anklager ødelægger en mands liv.
Mænd bliver mere autoritære, når de er vrede, mens kvinder bliver mindre autoritære. Sådan lyder en tese fra Soraya Chemaly, som har skrevet en bog vrede og køn. Heri undersøger hun spørgsmålet: Hvorfor må kvinder ikke være vrede? Bogen ser også nærmere på både de biologiske årsager til vrede, hvorfor vi som kultur ikke må udtrykke den, og hvorfor det er en form for kvindeundertrykkelse ikke at kunne give udtryk for vrede på lige fod med mænd.
Så er vi tilbage! Med fornyede kræfter og flere skribenter bag tasterne. Vi har glædet os ustyrligt meget til igen at sende feministiske nyheder af sted mod din indbakke. For der er stadig meget at sige. Masser at sætte fokus på.
For et par uger siden var hele verdens øjne rettede mod Christine Blasey Ford, da hun foran det amerikanske senats retsudvalg aflagde forklaring på, hvad der skete til en high schoolfest i 1982.
Her fortalte hun om sine anklager mod præsident Trumps kandidat til den magtfulde post som ny højesteretsdommer, Brett Kavanaugh. Hun fortalte, hvordan Kavanaugh forulempede hende og forsøgte at voldtage hende.
Det er ikke kun Ford, der har rettet anklager mod Kavanaugh.
Med denne udgave af dit yndlings nyhedsbrev går redaktionen bag #notallmails på en forlænget barsel og sommerferie. Mens Astrid, vores redaktør og stifter, nyder sin nylig ankomne datter, holder vi andre sommerferie og lægger planer for fremtidens #notallmails. Vi er dog stadig aktive på facebook, hvor vi som altid har mange ord på hjerte.
Læs den otteogtyvende udgave af det feministiske nyhedsbrev.
I denne udgave kan du bl.a. læse om, at nogle arbejdspladser i Japan bestemmer, hvornår de kvindelige ansatte må gifte sig og blive gravide. Du kan også læse hvordan mode bliver brugt som protest i Iran, og om emojis der bruges som internt sprog for feminister i Kina. Sidst, men bestemt ikke mindst, kan du blive klogere på hvad hymen er for en størrelse, og hvad den i hvert fald ikke er.
Læs den syvogtyvende udgave af det feministiske nyhedsbrev.
