fbpx home LinkedIn Facebook Twitter Instagram medium search

Har vi glemt solidariteten?

”Jeg ville også gøre det”, siger min veninde til mig. Vi sidder på en café og snakker om #metoo, og hvad der er sket inden for film- og teaterbranchen både i USA og i Danmark. Min veninde læser på Den Danske Scenekunstskole, og har fulgt debatten tæt.

Jeg har givet udtryk for min irritation over for dem, som har følt behov for at skrive åbne breve, for at distancere sig fra ofrene. Min veninde insisterer på, at hun kan godt forstå, at nogle har haft behov for at fortælle, at sådan noget har de ikke oplevet. Og at hun faktisk kan være ret enig med dem der synes at hele #metoo, begynder at ligne lidt en heksejagt.

Barselsnyt 👶, jomfrumyten 🌸 og emoji-aktivisme 🍚🐰

I denne udgave kan du bl.a. læse om, at nogle arbejdspladser i Japan bestemmer, hvornår de kvindelige ansatte må gifte sig og blive gravide. Du kan også læse hvordan mode bliver brugt som protest i Iran, og om emojis der bruges som internt sprog for feminister i Kina. Sidst, men bestemt ikke mindst, kan du blive klogere på hvad hymen er for en størrelse, og hvad den i hvert fald ikke er.

Læs den syvogtyvende udgave af det feministiske nyhedsbrev.

 

Jomfruhinden Anno 2018

Selvom vi her i år 2018 generelt er velinformerede fra videnskabens side om, hvordan vores krop fungerer, så findes der stadig sejlivede myter, der ikke har hold i virkeligheden. En af disse er jomfruhinden. Trods dét, at “jomfruhinden” ikke findes i virkeligheden og aldrig har gjort det, er den alligevel at finde på ministres skriveborde, til salg på nettet i både ægte og kunstige udgaver, og den er skyld i familiær splittelse – endda skyld i mord.

Alligevel kan man for ca 6000 kr. købe sig til en “rekonstruktion” af jomfruhinden hos flere danske gynækologer. På H. C. Andersen klinikken i København kan man få ”genetableret en bristet jomfruhinde”, så resultatet efter 4 uger ”vil være som fra naturen, der vil ikke kunne skelnes fra det oprindelige.” Man kan undres over, at det ikke falder i kategorien under falsk markedsføring.

Kropspositivismens udvikling

I disse år rimer feminisme på kropsaktivisme, i mere end en bogstavelig forstand. Aldrig har der været et større fokus på vores krop og hvilket forhold vi har til den. Men er kropsaktivisme overhovedet noget nyt og hvad er årsagen til, at det fylder så meget i vores bevidsthed i dag?

Ideen om den ”ideelle” kvindekrop har ændret sig flere gange i løbet af historien. I lange perioder har kurver og bløde former været idealet og et tegn på rigdom og velstand. I 1950’erne og starten af 60’erne var det Marylin Monroes timeglasfigur og kurvede former, der prydede magasinernes forsider side om side med reklamer for vægtøgning, for at opnå glamourøse former.

Lad os aflyse konkurrencen

Jeg hader konkurrencer. Da jeg havde idræt i skolen forsøgte idrætslæreren altid forgæves at motivere os piger ved at gøre de forskellige discipliner til en konkurrence. Hvem kunne løbe hurtigst og hvilket hold vandt? Men hvis der var noget, der kunne få min motivation til at slukkes, var det konkurrencer i idræt.

For konkurrencer fyldte allerede en stor del af mit skoleliv. Hvem var den dygtigste i klassen til at skrive? Hvem var bedst til sprog? Og så var der de mere usynlige, stikkende og personlige, som prægede mange af mine skoleår i en klasse med en pigegruppe, der ikke fungerede. Hvem er mest populær blandt drengene? Hvem får først sit første kys? Hvem får først sin menstruation? Hvem har de tætteste veninder? Det var usundt og på ingen måde givende for at fremme et bedre sammenhold i en lille pigegruppe.