fbpx home LinkedIn Facebook Twitter Instagram medium search

Kropspositivismens udvikling

I disse år rimer feminisme på kropsaktivisme, i mere end en bogstavelig forstand. Aldrig har der været et større fokus på vores krop og hvilket forhold vi har til den. Men er kropsaktivisme overhovedet noget nyt og hvad er årsagen til, at det fylder så meget i vores bevidsthed i dag?

Ideen om den ”ideelle” kvindekrop har ændret sig flere gange i løbet af historien. I lange perioder har kurver og bløde former været idealet og et tegn på rigdom og velstand. I 1950’erne og starten af 60’erne var det Marylin Monroes timeglasfigur og kurvede former, der prydede magasinernes forsider side om side med reklamer for vægtøgning, for at opnå glamourøse former.

Lad os aflyse konkurrencen

Jeg hader konkurrencer. Da jeg havde idræt i skolen forsøgte idrætslæreren altid forgæves at motivere os piger ved at gøre de forskellige discipliner til en konkurrence. Hvem kunne løbe hurtigst og hvilket hold vandt? Men hvis der var noget, der kunne få min motivation til at slukkes, var det konkurrencer i idræt.

For konkurrencer fyldte allerede en stor del af mit skoleliv. Hvem var den dygtigste i klassen til at skrive? Hvem var bedst til sprog? Og så var der de mere usynlige, stikkende og personlige, som prægede mange af mine skoleår i en klasse med en pigegruppe, der ikke fungerede. Hvem er mest populær blandt drengene? Hvem får først sit første kys? Hvem får først sin menstruation? Hvem har de tætteste veninder? Det var usundt og på ingen måde givende for at fremme et bedre sammenhold i en lille pigegruppe.

I fokus: Skal feminisme sælge sko?

For cirka tre måneder siden lancerede Bianco en reklame som argumenterede for, at ligeløn mellem kønnene ikke var nok. Tværtimod burde kvinder få mere i løn, da de har større udgifter til al deres sminke og alle deres sko. Det var ikke alle, der var lige enige om, at Biancos reklamefremstød var godt for ligestillingskampen.

Markedspladsfeminisme kapitaliserer på en social bevægelse

I bogen ’We were feminists once’ fra 2016 beskriver forfatteren bag, Andi Zeisler, et fænomen hun kalder ’marketplace feminism’ på dansk oversat til markedspladsfeminisme af Ditte Giese.